Status på SU-reform

Torsdag, 11. november 2010 12:48

Status på SU-reform

Der er nu kommet mere konkrete bud på SU-reform, og selv om meget stadigvæk kan ske, er der blevet nemmere at forholde sig til indholdet.

Der er nogle elementer der er værd at forholde sig til, som politikerne har meldt ud op til forhandlingerne.

  1. Afskaffelse af SU til hjemmeboende under 20 år. Kan også ende med kompromis hvor der ”kun” kommer en nedskæring. Pengene tages ud af SU-rammen. (V+K)
  2. Straf til studerende der starter senere end 2 år efter studenterhuen. Altså 5 års SU til de studerende der starter senere. (K)
  3. Et halvt års mindre SU og evt. mere hvis der er brug for finansiering. Dvs. 5,5 års SU til dem der starter senest to år efter ungdomsuddannelsen. (K)
  4. Bonusser til hurtigere studerende (S+SF+V+K+ evt. R)
  5. Bonusser til studerende der er hurtigere færdige end normeret (K)
  6. SU-loftet hæves eller fjernes (V+K+Y+DF)
  7. SU gøres afhængig af eksamensaktivitet (betyder enten mindre SU hvis man ikke læder fuldtid eller at man mister SU når man dumper eksaminer) (K)
  8. Mere fleksible SU-lån (V+K)
  9. Noget med udveksling. Sandsynligvis i form af flere penge med ud af landet, der bliver taget af SU-rammen (V+K)

 

SU’en er i et bredt forlig med alle undtagen Enhedslisten og Liberal Alliance, så i princippet har de forpligtiget sig til at alle skal være med i forliget, hvis der skal ændres noget.  Men regeringen kan også vælge at bryde forliget. Så skal de bare finde et almindeligt flertal. Det kan dog også vise sig at blive svært. Lige nu er det interessant at

Reformudspillet kommer i løbet af november. Så indkaldes forligskredsen, men de har formegentlig snakket med DF inden da. Der er altså to udveje. Enten forligsbrud og smalt forlig med DF. I så fald kan de klare sig med et kort møde i forligskredsen og så har vi meget travlt. Eller også laver de et forlig i hele forligskredsen, og så bliver indholdet mindre krads. Der er selvfølgelig også den mulighed at de opgiver en reform på denne side af et valg.

DF er altså endnu engang de vigtigste. De har ikke meldt så meget ud endnu, og det kan tyde på at de ikke har besluttet sig, eller at de forhandler med regeringen. Dog har Thulesen-Dahl sag til Berlingske at de opfatter 18-årige elever som voksne, men at de ikke har ultimative krav.